Rio+20: For Norden handler en bæredygtig fremtid om køn

Klimaforandringer i et ligestillingsperspektiv vil ikke få en hovedrolle på verdenstopmødet Rio +20, men de nordiske lande forsøger at rejse temaet i kulissen.

Rio+20: For Norden handler en bæredygtig fremtid om kønHvad skal verden gøre for at skabe mere bæredygtig udvikling? Det er omdrejningspunktet, når statsledere fra hele kloden mødes til FN's store konference, verdenstopmødet Rio +20, i juni.

Topmødet markerer 20-års jubilæet for den historiske Rio-konference i 1992, hvor man vedtog den ambitiøse plan Agenda
21
– en global handlingsplan for, hvordan verden skal gøres mere
bæredygtig gennem såvel økonomiske forbedringer som social retfærdighed og miljøbeskyttelse, lokalt, nationalt og internationalt.

Nu, 20 år senere, skal der gøres status. Og det ser ikke godt ud, konstaterer FN's generalsekretær Ban Ki-Moon i en statusrapport, der er lavet forud for Rio +20.

Klimaforandringer har forværret situationen, og "selvom den politiske vilje til at adressere klimaforandringer er steget markant, har det endnu ikke udmøntet sig i konkrete
handlinger og resultater," som rapporten konkluderer.

Så hvad skal der nu ske for at sikre både mennesker og kloden en bedre fremtid – The World We Want, som Rio-topmødets officielle titel lyder?

Står det til de nordiske lande, er ligestilling og kønsbevidste strategier og politikker nogle essentielle bud på et svar. Hovedparten af verdens fattigste er kvinder. Hovedparten af de, der arbejder med fødevareproduktion og landbrug i fattige lande – og altså dermed er hårdest ramt af klimaforandringer – er også kvinder.

Som Norges udenrigsminister Ingrid Fiskaa sagde fra FN's talerstol i New York til Kvindekommissionens åbning i februar i år:"Ligestilling mellem kønnene og empowerment af kvinder er forudsætninger for bæredygtig udvikling og bør være kernen i den politiske beslutningsproces. Mens vi forbereder os på at tage til Rio i juni, skal vi huske på, at kvinder over hele verden vil følge nøje med i hvert eneste skridt, vi tager – og hvordan vi performer der!"

Klimatopmøde med kønsbevidsthed

Da Agenda 21 blev vedtaget for 20 år siden, skete det med en klar køns- og ligestillingsbevidsthed. Planen fik et afsnit om styrkelse af kvinders rettigheder i forhold til bæredygtig udvikling. Og adskillige områder i slutdokumentet blev kønsmainstreamet.

Når det gælder klima og klimaforandringer er køn og ligestilling også kommet højt på den internationale, politiske
dagsorden. Både på det store, globale klimatopmøde COP 17 i Durban, Sydafrika, sidste år og på tidligere klimatopmøder har der været en voksende erkendelse af, at den globale klimaindsats er nødt til at have et klart køns- og ligestillingsperspektiv, hvis indsatsen skal være bæredygtig – fordi klimaforandringer bevisligt rammer mænd og kvinder forskelligt.

Den erkendelse betød, at kønsmainstreaming nu findes som et overordnet princip på alle områder i de vigtige
klima-forhandlingsdokumenter, der ligger på bordet, hver gang det internationale samfund mødes for at nå til enighed om en kommende global klimaaftale.

"Det var en stor og ny landevinding at få kønsperspektivet ind," siger Sveriges miljøminister Lena Ek.

Hun var en af de nordiske politikere, der pressede på emnet i Durban. Vejen til at få køn og klimaindsats koblet sammen havde ellers været lang.

Første forsøg skete i 2007 på FN’s klimatopmøde på Bali, hvor en række kvindelige miljø- og klimaministre gik
sammen om at kræve kønsperspektiver i den globale klimaindsats. Kravet druknede i andre klimadiskussioner, men dukkede for alvor op til overfladen igen to år senere til klimatopmødet COP 15 i København. Året efter, i Cancun i Mexico til COP 16, skete der virkelig noget.

Her blev en såkaldt ”trojka” for kvindelige ledere, der er engageret i klimakampen, dannet. Ledet af FN’s tidligere
menneskerettighedskommissær Mary Robinson, talte den prominente folk som FN’s klimachef Christina Figueres, Tysklands forbundskansler Angela Merkel og EU’s klimakommissær Connie Hedegaard.

Også Lena Ek kom med i trojkaen, der ville sætte køn og klima på topmødedagsordenen – først til klimatopmøde i Durban i 2011 og så til Rio +20 i juni i år.

Men hvor køn og klima blev en vigtig del af det internationale spil om klimaaftalen i Durban, ser det anderledes ud for det kommende Rio +20-topmøde.

Et kedeligt tilbageskridt

Den globale alliance Global Gender and Climate Alliance (GGCA) har været en af drivkræfterne bag at få sat køn på klimadagsordenen. Her er man indtil videre slet ikke imponeret over det udkast, der ligger klar til
forhandling i Brasiliens sambaby.

"Det er et tilbageskridt fra alt det, man lige havde opnået og var blevet enige om i de internationale
klimaforhandlinger," siger Rachel Harris, koordinator i GGCA.

Problemet er ifølge GGCA, at kønsligestilling og klimaforandringer er blevet koblet fra hinanden i Rio +20-forhandlingsdokumenterne. Køn og ligestilling har fået ét underafsnit i dokumentet. Klimaforandringer har fået
et andet underafsnit. De to refererer ikke indbyrdes til hinanden. Og hverken køn eller klima er blevet tydelig nok skrevet ind i teksten som helhed som overordnede tværgående hensyn i alt, hvad der vedrører fremtidige
handlingsplaner hen mod en bæredygtig udvikling.

"Afsnittet om klimaforandringer nævner kun ulighed mellem lande og ikke ulighed mellem befolkningsgrupper, hvilket udelukker hele udgangspunktet for at tale om kønsligestilling. Der er heller intet nævnt om sårbarhed – andet end i meget generelle vendinger," siger Rachel Harris.

Ifølge GGCA skyldes den manglende tematisering af køn og klimaforandringer i Rio +20-forhandlingerne, at FN mener, at klimaspørgsmålet – der i forvejen er politisk ømtåleligt globalt set – bør holdes inden for de internationale klimaforhandlingers ramme, hvor det hører hjemme, og dermed altså ikke have nogen større rolle at spille på Rio +20, hvor man istedet vil koncentrere sig om temaet bæredygtighed.

Den skelnen er et stort problem, mener både GGCA og adskillige andre aktører, der arbejder med klimaforandringer i et kønsperspektiv. For når man skal diskutere Rio +20-emner som energi, vand, uddannelse eller fødevaresikkerhed, er det umuligt at komme udenom, at alle emner også handler om klimaforandringer – og at klimaforandringer har et menneskeligt ansigt. Et ansigt, der sidder på en mand eller en kvinde.

En nordisk mærkesag

Flere af FN's medlemsstater forsøger da også at skubbe på for at få et stærkere fokus på både køn og klima på det kommende topmøde og i forhandlingsteksten. Flere nordiske lande har taget initiativer.

Norge, Finland og Danmark har for eksempel løftet spørgsmålet om køn, ligestilling og bæredygtig energi i forberedelserne til Rio +20. Norge som vært ved en Rio +20-side event om kvinder, ligestilling og bæredygtig energi. Og Danmark som EU-formandsskabsland gennem en konference om adgang til bæredygtig energi med
særligt fokus på de ligestillingsmæssige problematikker i den forbindelse. Finland har bidraget med 250.000 euro til en særlig fond, Special Voluntary Trust Fund of the Convention on Biological Diversity (CBD). Pengene er øremærket til at få sat skub på kønsmainstreamingen i Rio-konventionerne.

I Sverige er miljøminister Lena Ek optimistisk. Køn og klimaforandringer er en klar nordisk prioritet. "Uanset
om vi er kvindelige eller mandlige klima- og miljøministre har der kun været stor opbakning fra ministrene til spørgsmålet i Norden," siger hun.

Og den gruppe af kvindelige ledere, der gik sammen under klimatopmødet i Durban sidste år for at skubbe emnet højt op på dagsordenen, har også store planer for Rio +20.

"Det er helt unik at kvindelige ledere på tværs af regeringer og lande er gået sammen om det her. Rio +20 bliver ingen undtagelse," siger Lena Ek.


Af Ulrikke Moustgaard

Illustration: Colourbox